day19-三元表达式,函数递归

一、叠加多个装饰器的加载、运行分析(了解***)

def deco1(func1): # func1 = wrapper2的内存地址
    def wrapper1(*args,**kwargs):
        print('正在运行===>deco1.wrapper1')
        res1=func1(*args,**kwargs)
        return res1
    return wrapper1

def deco2(func2): # func2 = wrapper3的内存地址
    def wrapper2(*args,**kwargs):
        print('正在运行===>deco2.wrapper2')
        res2=func2(*args,**kwargs)
        return res2
    return wrapper2

def deco3(x):
    def outter3(func3): # func3=被装饰对象index函数的内存地址
        def wrapper3(*args,**kwargs):
            print('正在运行===>deco3.outter3.wrapper3')
            res3=func3(*args,**kwargs)
            return res3
        return wrapper3
    return outter3

# 加载顺序自下而上(了解)
@deco1 # index=deco1(wrapper2的内存地址) ===> index=wrapper1的内存地址
@deco2 # index=deco2(wrapper3的内存地址) ===> index=wrapper2的内存地址
@deco3(111) # ===>@outter3===> index=outter3(index) ===> index=wrapper3的内存地址
def index(x,y):
  print('from index %s:%s' %(x,y))

# 执行顺序自上而下的,即wraper1-》wrapper2-》wrapper3
index(1,2) # wrapper1(1,2)


x=yield 返回值

一:
def dog(name):
    print('道哥%s准备吃东西啦...' %name)
    while True:
        # x拿到的是yield接收到的值
        x = yield # x = '肉包子'
        print('道哥%s吃了 %s' %(name,x))


g=dog('alex')
g.send(None) # 等同于next(g)

g.send(['一根骨头','aaa'])
# g.send('肉包子')
# g.send('一同泔水')
# g.close()
# g.send('1111') # 关闭之后无法传值
二:
def dog(name):
    food_list=[]
    print('道哥%s准备吃东西啦...' %name)
    while True:
        # x拿到的是yield接收到的值
        x = yield food_list # x = '肉包子'
        print('道哥%s吃了 %s' %(name,x))
        food_list.append(x) # ['一根骨头','肉包子']
g=dog('alex')
res=g.send(None)  # next(g)
print(res)

res=g.send('一根骨头')
print(res)

res=g.send('肉包子')
print(res)
# g.send('一同泔水')
def func():
    print('start.....')
    x=yield 1111  # x='xxxxx'
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    yield 22222

g=func()
res=next(g)
print(res)

res=g.send('xxxxx')
print(res)

# 这上面这些yield的 讲解其实是能够实现一个暂停的功能,后面会用到


三元表达式
语法格式: 条件成立时要返回的值 if 条件 else 条件不成立时要返回的值

x=1
y=2

res=x if x > y else y
print(res)


res=111111 if 'egon' == 'egon' else 2222222222
print(res)



# 应用举例
def func():
    # if 1 > 3:
    #     x=1
    # else:
    #     x=3

    x = 1 if 1 > 3 else 3

1、列表生成式
l = ['alex_dsb', 'lxx_dsb', 'wxx_dsb', "xxq_dsb", 'egon']
new_l=[]
for name in l:
    if name.endswith('dsb'):
        new_l.append(name)


new_l=[name for name in l if name.endswith('dsb')]
new_l=[name for name in l]

print(new_l)

把所有小写字母全变成大写
new_l=[name.upper() for name in l]
print(new_l)

把所有的名字去掉后缀_dsb
new_l=[name.replace('_dsb','') for name in l]
print(new_l)

2、字典生成式
keys=['name','age','gender']
dic={key:None for key in keys}
print(dic)

items=[('name','egon'),('age',18),('gender','male')]
res={k:v for k,v in items if k != 'gender'}
print(res)

3、集合生成式
keys=['name','age','gender']
set1={key for key in keys}
print(set1,type(set1))


4、生成器表达式
g=(i for i in range(10) if i > 3)
!!!!!!!!!!!强调!!!!!!!!!!!!!!!
此刻g内部一个值也没有
  
print(g,type(g))

print(g)
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))

# 这上面这些个 基本都是一个套路,大同小异的

with open('笔记.txt', mode='rt', encoding='utf-8') as f:
    # 方式一:
    # res=0
    # for line in f:
    #     res+=len(line)
    # print(res)

    # 方式二:
    # res=sum([len(line) for line in f])
    # print(res)

    # 方式三 :效率最高   # 记这个就行,这个最好用,也快
    # res = sum((len(line) for line in f))
    # 上述可以简写为如下形式
    res = sum(len(line) for line in f)
    print(res)     

一:递归的定义
函数的递归调用:是函数嵌套调用的一种特殊形式
具体是指:
在调用一个函数的过程中又直接或者间接地调用到本身

直接调用本身
def f1():
    print('是我是我还是我')
    f1()
f1()

间接接调用本身
def f1():
    print('===>f1')
    f2()

def f2():
    print('===>f2')
    f1()

f1()
一段代码的循环运行的方案有两种
方式一:while、for循环
while True:
    print(1111)
    print(2222)
    print(3333)

方式二:递归的本质就是循环:
def f1():
    print(1111)
    print(2222)
    print(3333)
    f1()
f1()

二:需要强调的的一点是:
递归调用不应该无限地调用下去,必须在满足某种条件下结束递归调用

n=0
while n < 10:
    print(n)
    n+=1


def f1(n):
    if n == 10:
        return
    print(n)
    n+=1
    f1(n)

f1(0)

三:递归的两个阶段
回溯:一层一层调用下去
递推:满足某种结束条件,结束递归调用,然后一层一层返回

age(5) = age(4) + 10
age(4) = age(3) + 10
age(3) = age(2) + 10
age(2) = age(1) + 10
age(1) = 18

def age(n):
    if n == 1:
        return 18
    return age(n-1) + 10


res=age(5)
print(res)
58

四:递归的应用

l=[1,2,[3,[4,[5,[6,[7,[8,[9,10,11,[12,[13,]]]]]]]]]]

def f1(list1):
    for x in list1:
        if type(x) is list:
            # 如果是列表,应该再循环、再判断,即重新运行本身的代码
            f1(x)
        else:
            print(x)

f1(l)

猜你喜欢

转载自www.cnblogs.com/xiao-zang/p/12568676.html